"Frederiksens Tivoli"




Februar 2005.

Efter at have hørt at der skulle være nogle automater udstillet på Brammings egnsmuseum, tog jeg dertil. Det var også ganske rigtig, der var enkelte udstillet. Jeg snakkede med Tommi fra Egnsmuseumet, han fortalte at der faktisk var en del flere spilleautomater i kælderen. Vi kunne måske finde ud af at jeg kunne komme derned en dag. Jeg så også en film om Frederiksens Tivoli og Tommi fortalte om dem. En stor del af tivoliet er foræret til arkivet som gave i 1977.



Ugen efter fik jeg en aftale istand med Tommi og jeg var nede og fotografere alle de gamle automater. Jeg ville så prøve at finde ud af hvad det var for nogen. Tommi fortalte også at der stadig var en levende af brødrere fra Frederiksens Tivoli. Harry, han boede stadig på grunden i sin beboelsesvogn. Ja - så fik jeg jo lyst til at snakke med ham, det fik Tommi så ordnet. Han kørte forbi ham og lavede en aftale for mig. Harry har nemlig ikke telefon, så det med at ringe og aftale en tid er lidt svær.



Jeg ankom til grunden, hvorpå der står 2 rigtig pæne nymalede beboelsesvogne. Jo de er skam stadig med hjul på og kan faktisk køre stadigvæk. Den ene er egentlig Harry´s og den anden som er lidt mindre er Herluf´es. Men Herluf døde desværre forrige år. Medens han levede endnu spiste de altid sammen i Harry´s vogn. Harry har i dag en campingvogn på grunden, som han bruger hvis han skal overnatte udenbys. Før hen, da de endnu kørte med tivoliet stod grunden altid tom om sommeren.



Frederiksens beboelsesvogn.

I dag er der også bygget en meget lille bygning på grunden, her er der lavet toilet og bad. Den har ikke altid været der. Men engang i 60`erne kom den gamle betjent cyklende forbi, og som så tit kikkede han indenfor i beboelsesvognen til fru Frederiksen. Han sagde, at hvis de ville blive ved med at bo på grunden, også i fremtiden var de nød til at gøre noget. Der var en ny lov under opsejling. De skulle se at få bygget et toilet og bad med varm og kold vand samt kloakering. Så skulle de søge om tilladelse og godkendelse af det . De fik så en murer til at hjælpe med det, fik det godkendt og tilladelse til at bo der. Men tilladelse til at bo der i beboelsesvognene er kun gældende til den sidst levende af familien Frederiksen dør. Så skal grunden ryddes for beboelsesvogne.

Jeg har aldrig været i sådan en beboelsesvogn tidligere. Først kommer man op af trappen til beboelsesvognen, og det første rum, er et lille ryddelig køkkent , i dag er her indlagt både kold og varm vand samt fjernvarme, men sådan har det ikke altid været. I det næste rum har Harry hans stue, med sofa og spisebord samt fjernsyn. Lidt længere inde er der et rum som er soveværelse. Jo det er skam et rigtig hyggelig sted. Harry havde mange minder om gamle dage, med mange tivoli billeder.



Harry Frederiksen februar 2005.

Min oplevelse af Harry var utrolig positiv, der kan hvis kun siges godt om det dejlige menneske som han er. Til trods for sin størrelse, nok 1 ˝ m rummer han et utroligt stort hjerte. Han er venligheden selv og meget hjertelig. Han elsker også dyr, og har en dejlig hund samt en gammel kat, han går og hygger sig med. Jeg tror ikke det at være hund eller kat, er det værste man kan være hos Harry. De er lidt forkælet, ingen tvivl derom.

Min svigerfar Thomas Hansen, som er opvokset i Bramming og søn af Severin og Klare Hansen havde godt nok fortalt at han godt kunne huske Frederiksens. Han synes at det var utrolig flot at de altid havde klaret en hver sit på deres egen måde. Han husker også børnene som nogle rigtig gode kammerater, især Harry. Engang havde han lavet drengestreger med Harry. Harry løb efter ham hjem, men Thomas skyndte sig at gemme sig på sit værelse. Så det var hans mor der åbnede døren, da Harry ringede på. Men Harry var en kammerat, så da moderen Klare spurgte hvad han ville. Svarede Harry, at han da bare gerne ville synge en sang for hende, og det gjorde han. Klara gav ham en skilling for hans pæne sang.

Frederiksens Tivoli er grundlagt af Oluf V. Frederiksen (født den 30 juli 1897 i København) og dennes hustru Alma Elisabeth Frederiksen (født den 4 juli 1901 i Sadderup ved Husum i Nordtyskland). Oluf Frederiksen var ud af en kulsviere familie fra København, de tog rundt som gårdmusikanter og optrådte med deres egne små shows. Oluf mødte sin kone da hun var 17 og han 21 år. Det var den "store" kærlighed. Hun var ud af den tyske cirkus familie Sambleben. De havde forladt Tyskland for at optræde rundt om i Danmark. Her mødes de så Oluf og Alma.

Fra starten af 20´erne befandt familien sig ofte i Bramming. De boede i deres hestetrukne beboelses-vogn på markedspladsen, hvor rådhuset nu ligger. I 1927 købte de grunden Elmegade 11, som siden var udgangspunktet for familiens aktiviteter.

I starten lavede familien børster og andet husgeråd af ståltråd, men Alma Frederiksen mente, at det var mere agtværdigt at køre rundt med et tivoli, så Oluf Frederiksen købte stilladset til en luftgynge og byggede den op. Frederiksens Tivoli åbnede i Langeskov på Fyn i 1936 med luftgynge, skydetelt og kraftprøve. Efterhånden fik de 9 børn, og tivoliet blev udvidet med karrusel, roulette, boldkast og spilleautomater.

Normalt startede sommersæsonen 2. påskedag i selve Bramming, hvorefter man kørte Fyn og Sønderjylland rundt til hen i September-oktober. Beboelsesvognen kunne f.eks. blive sendt med DSB, og så gik eller cyklede man ud fra dette sted (et sidespor) i nogle dage, inden familien tog af sted med DSB til en anden egn. Flere af de 9 børn rejste undervejs fra tivoliet når de havde etableret sig med egen familie, og til sidst var der kun forældrene samt sønnerne Harry og Herluf tilbage til at drive tivoliet.



Herluf Frederiksen.

Frederiksens Tivoli var et lille tivoli, hvor kun familien medvirkede. Men det fungerede godt på datidens kår. De rejste rundt til mange af de små byer i Jylland og på Fyn. I Jylland var de småbyer som Darum, Vilslev o.s.v. Dengang skete der ikke ret meget ude på landet, og dengang var der jo mange karle og piger på de forskellige gårde rundt omkring. De brugte det så som mødested, og mange har fundet koner og mænd under deres besøg hos Frederiksens Tivoli. Dengang var der jo ikke så mange mødesteder for de unge som der er i dag. Og alt i Tivoliet foregik jo med håndkraft. I luftgyngerne kunne karlene jo "vise" sig lidt over for pigerne, hvor gode de nu var til at få gang i gyngerne.

Frederiksens Tivoli lå altid en lille uge i hver by. Dengang boede de på pladsen, den tid de nu var der. Det var i orden, bare de havde søgt om tilladelse. Til slut var de altid i en by fra tirsdagen til og med søndag. Mandagen brugte de så som flyttedag. Hver sted de kom frem lavede de altid en gratis plæneforestilling en´ gang om dagen. Hvor folk kunne komme og se gratis på deres forestilling, det medvirkede også i at de trak flere folk til tivoliet. De optrådte gerne på ladet af en vogn. Harry´s søster kunne mange fine akrobat nummerer. Herluf spillede på guitar sammen med at Oluf spillede på harmonika. Harry optrådte på en ethjulet cirkus cykel, og ind imellem sang han også.



Båden til den gamel luftgynge.

Vinteren brugte de til at fremstille børste og blomster, som var fremstillet af crepe eller silkepapir, ståltrådsvarer. Disse ting gik de rundt og solgte ved dørene. Tit fik folk også en lille sang med på vejen. Vinteren gik også med at vedligeholde tivoli materiel, og male og dekorere tingene. Senere begyndte familien at køre med skrot om vinteren. (en aktivitet, som nogle af brødrere senere tog op som et heltidsarbejde). Dette blev og er idag stadig Harry`s beskæftigelse.

Det der med skolegangen gik lidt på bedste beskub for børnene. De kunne jo ikke være alle steder på en gang. Sammenlagt har de måske haft en 2-3 års skolegang. Det med at skrive og stave blev de nok ikke verdens bedste til. Men de lærte at klare sig selv.

Spilleautomaterne var det mest Harry som lavede, og vedligeholdte. Men de gav en god indtægt til tivoliet. Man havde på nær en spilleautomat kun gamle brugte maskiner, som man byttede indbyrdes med andre tivolier. På den måde fik man "fornyet" sine automater. Nogle gange måtte man give lidt i bytte. En overgang havde man også byttet sig til nogle smukke franske automater. De var utrolig flot udsmykket, med velour , broderi og træudskæring. Men de var ikke så gode til at spille penge ind. Det meste af tiden var det amerikanske og tyske automater man havde, og de spillede godt.

Harry kan også huske at de engang imellem, når automaterne rigtig drillede var nød til at få dem repareret ude i byen. Her husker han også at de sommetider var hos "Esbjerg Automat Fabrik", som lå i en baggård i Esbjerg. Imellem det dengang Strandby strøget og Havnegade. Esbjerg Automat Fabrik blev startet i 1926 og var ejet af Leo Dragomir Jensen. Han startede hos en cykelhandler som lå i det gamle Tivoli i Esbjerg. På dette tidspunkt var Esbjerg Tivoli ejet af Leo Dragomir Jensens far Leopold Jensen. En eneste gang købte de en helt ny spilleautomat. Det var en "Non Stop", som blev indkøbt hos Wittenborg på Fyn.



Baggården hvor Esbjerg Automat Fabrik havde til huse.

Oluf Frederiksen døde i 1970, og året efter kørte tivoliet sin sidste sæson.Harry, Herluf tog med deres mor Alma rundt med Tivoliet en` sæson efter deres fars død. Men Alma havde det svær, med at komme de steder, hvor hun og hendes mand havde været igennem mange år. Hun savnede sin mand ved sin side. Derefter kørte de ikke mere med Tivoliet, det blev staldet op. Alma døde i 1974, og de ligger begge begravet på Bramming Kirkegård. Et tivoli kapitel var slut for deres vedkommende.



Oluf og Alma Frederiksen` gravsted på Bramming kirkegård.

Jeg sagde til Harry, at jeg synes det var utrolig flot at man havde givet så mange ting af det gamle Tivoli til Bramming Kommune, og at det virkelig havde været en oplevelse at se det. Han fortalte at det var gået sådan for sig, at medens hans mor endnu havde levet, havde de haft besøg af Ole Bak. Han ville gerne have at Tivoliet blev overgivet til Bramming kommune. Men på det tidspunkt synes Alma Frederiksen at hun endnu ikke ville af med det. Hun ville gerne have at det skulle være der, hvis en´ af hendes børn eller børnebørn ville begynde at køre rundt med Tivoliet. Efter hendes død blev børnene enige om, at det nok var det bedste at give det væk til Bramming Kommune. For så ville det blive bevaret samlet, og der ville blive passet på det i fremtiden. Ingen af dem var interesseret i at køre rundt med Tivoliet.



Et lille udsnit af spilleautomaterne fra Frederiksens Tivoli.

Harry og Herluf har aldrig været gift. Harry fortæller at det blev der ligesom ikke rigtig tid til. For de havde jo travlt med tivoliet og alt muligt andet. De rejste jo meget, fra sted til sted. Men i dag havde det måske været rart nok. De andre søskende blev da gift, men de forlod jo også tivoliet på et tidligere tidspunkt. Harry og Herluf følte at de måtte blive og hjælpe deres forældre.

Jeg spurgte Harry om der ikke var nogen i slægten som stadig havde noget med Tivoli´er at gøre. Det var der, for der var jo stadig mange ud af Olav Frederiksens slægt på Sjælland, for de havde jo virkelig været mange søskende omkring 11 stk. Der var en del nevøer og niecer. Det var der også ud af Alma`s familie Sambleben. Der havde også været mange børn, og de havde slået sig ned omkring København. Nogle af nevøerne og niecerne havde også noget med forskellige Tivolier at gøre. Nogle af dem gik også rundt som gade musikanter og optrådte på strøget i København.

En anden nevø Jan Frederiksen, er for nyligt startet med børnecirkus og karruseller. Han er bosat i Bramming kommune i dag.

I dag er der stadig 3 levende af børnene fra Oluf Frederiksen. Harry, en bror og en søster.

Da jeg forlod Harry for at køre hjem, blev jeg igen imponeret af hans hjælpsomhed og hjertelighed. Han gik med mig ud til bilen og fik mig dirigeret ud fra grunden, og ønskede mig god tur hjem. Det fik jeg også, det var en meget glad person der kørte hjem. Jeg føler mig utrolig "rig" at jeg har mødt en personlighed og et dejligt menneske som Harry med et stort hjerte.