Steen Vad Nielsen.

Steen var førhen direktør og medejer af "Renomat" sammen med Poul Andersen og Arne Langfeldt.
Han var oprindelig uddannet som automekaniker, men blev alligevel 37 år i branchen inden firmaet
sammen med Andersen og Langfeldt blev solgt til "Erhversinvest d. 24 maj 2006.


Fra venstre Poul Andersen, Arne Langfeldt og Steen Vad Nielsen.

Jeg har skrevet og snakket med Steen og vil forsøge at gengive lidt af hans historie den kommende tid.
Steen har faktisk en rigtig flot ældre "Tura" fra de gamle dage til salg, hvis nogle skulle være interesseret.




Steen blev udlært som automekaniker d. 31 oktober 1968 og kom ind som soldat d. 1 november 1968.
Han aftjente sin værnepligt på Flyvestationen i Tirstrup. Sin værnepligt var han færdig med at aftjene
d. 30 oktober 1969.

Han fik arbejde ved "Grundholm Automater" (Knud Grundholm) d. 17 november 1969. Knud var udbrydder
fra Andersen og Langfeldt. og var svigersøn til Henning Langfeldt. Endvidere var han svoger til Arne Langfeldt
(f. Petersen) og gift med Mette Langfeldt. Steen fik jobbet efter en tidligere sersjant Karsten Brædder, som
Steen kendte fra Flyvestationen. Karsten Brædder havde fået arbejdet hos Knud Grundholm efter Knud´s
lillebror. Knud Grundholms lillebror blev desværre dræbt i en vådeskudsulykke.

     

Denne "Jennings spinner" som stadig er elektromekanisk, har faktisk været ejet af Knud Grundholm. Jeg købte
den af nogle bekendte til Knud Grundholm.

Steen kørte som automatmand og tømmemand fra 17 nov. 1969 til d. 30 nov 1977. I 1977 var der jo nogle store
politi razzia i branchen, og der var nok ingen der gik fri, heller ikke Grundholm Automater. I 1978 blev Grundholm
Automater overtaget af "Andersen og Langfeldt. og her fulgte Steen med som montør. Knud Grundholm døde ca.
6 måneder senere af kræft.


Steen Vad Nielsen er igang med at tælle penge op.

Steen begyndte senere at sælge automater i Andersen og Langfeldt til gamle kunder. Her viste han at han var rimelig
god som sælger og til opsøgende arbejde.

Poul Andersen havde jo også et andet firma "Andersen og Laustsen", som var et handelsfirma. Poul havde overtaget
det hele efter Jørgen Ingemann Laustsen død (Ole´s Automater´s far).

I det firma blev Steen ansat istedet for hos "Andersen og Langfeldt". Her skulle han sælge automater til restauratører
og automatfolk. Han skulle lave opsøgende arbejde og salg.


Steen Vad Nielsen på værkstedet.

Senere fik Andersen og Laustsen forhandling af "HONNYWEL" luftrenser, som typisk blev brugt i barer, bodegaer
samt restarant´er til at fjerne tobaksrøg med. Det var jo rimelig oplagt at når Steen alligevel var der for at sælge
automater, kunne han ligeså godt tilbyde disse fine luftrenser også.

"HONNYWELL" lever skam stadig i bedste velgående. Se evt. HONNYWEL:

"Andersen og Laustsen" solgte urolig godt af "HONNYWEL luftrenser"og lå som nr. 1 på salgslisten i Danmark.
Derfor begyndte de at importere direkte hos producenten i udlandet.


Steen Vad Nielsen.

Andersen og Laustsen havde problemmer med at sælge de automater som de selv producerede. Så firmaet kørte
på skift med overskud eller underskud. Steen blev herefter tilbudt at købe 1/3 af firmaet "Andersen og Laustsen"
sammen med Poul Andersen og Arne Langfeldt. Det gjorde de så, og da det gamle navn "Andersen og Laustsen"
ikke var til at udtale valgte man at skifte navn. Desuden solgte man jo både luftrensere og automater, en forkortelse
heraf Ren-Mat som blev til "Renomat" A/S. "Renomat" fik Steen som direktør.

Steen begyndte at opstille automater til gamle kunder igen, og kørte land og rige rundt. I 1998 fik han "GAZELLERNE"
som et godt firma med vækst af "BØRSEN".


Steen ved sin bil med en stor bule.

Hvis man er kommet i det gamle firma, eller har snakket med nogle herfra. Er man ganske sikkert blevet præsenteret
for et dejligt udtryk "Gubsjak". Efter sigende er udtrykket opfundet af "Steen Vad". Det er iværtigfælde et udtryk som
blev brugt i firmaet om en fyr, som var lidt af en børste, men egenlig god nok.

Steen fortæller at på et tidspunkt kommer Pouln Andersen på den ide´ , at "Renomat" og "Andersen og Langfeldt" skulle
slås sammen. Det ville også efter Steen være en rigtig god ide, hvis det blev inden Steen blev 50 år. Men tiden gik for
hurtigt for Poul Andersen, og da Steen var blevet 56 år var det ligesom for sent. Steen havde altid givet udtryk for at han
ville stoppe med at arbejde som 60 årig. Steen havde desværre slidgigt i knæet og var klar over at han på et tidspunkt skulle
have benet opereret. Efterfølgende skulle der mindst gå 4 måneder inden han kunne bruge den for fuld kræft.

I løbet af den tid fik Steen kontakt med "Erhversinvest", som så købte "Andersen og Langfeldt" og Renomat og overtog
det d. 24-05-2006. Steen forlod firmaet d. 31-12-06, det blev til 37 år i automatbranchen for Steen. Først gik Steen på efterløn
senere folkepension.